Årsmøde 2010

På denne side finder du referat fra mødet, blandet med lidt billeder, samt det reviderede Årsregnskab 2009.

REFERAT:                           

 

D A G S O R D E N

 

Årsmøde, den 5. marts 2010 kl. 18.30 på Ulstrup Kro.

 

 

 

  1.     Velkomst og skål v/ oldermanden.

 

Vi indleder med lidt godt øl brygget af Bjarne Zimmer.

 

Det er med en vis stolthed, at jeg kan byde velkommen til laugets

årsmøde – det er fantastisk at 76 tilmeldte er mødt op -  noget enhver klub i kommunen vil være misundelige på - så er der noget ved at starte en klub op  – og noget ved at være oldermand…

 

Jeg skal komme nærmere ind på nogle af de aktiviteter der har været siden sidste årsmøde.

 

Så får vi en sildemad inden mødet går i gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  2.     Valg af dirigent.

 

Generalforsamlingen blev ledet på myndig og konstruktiv måde af Laugets revisor Henrik Kloborg.

 

 

 

  3.     Oldermanden aflægger en kort beretning og fremlægger herunder plan for

          aktiviteter i det kommende år.

 

Oldermanden afholdt sin beretning han kom ind på sidste års arrangementer Og takkede medlemmerne for deres store opbakning i året der gik.

 

Kære medlemmer

 

28/2 Årets  bustur gik i år til Thisted Bryghus og Dragsbæk Malteri.

Første stop var Dragsbæk Malteri, hvor medlemmerne fik et grundigt indblik i den ret komplicerede maltfremstilling. Normalt er dette malteri lukket for den offentlige

omverden, men vores bestyrelsesmedlem Allan Kræmer havde på magisk vis overbevist ledelsen om, at her kom nogle personer af stor betydning.

 

Efter rundvisningen, i de kæmpe store spirehaller, fik Allan også overbevist ledelsen om at det nok var bedst om vi fik en prøve med hjem til vores eget bryggeri.

Så bussen blev læsset med en sækfuld af den bedste malt. Denne prøve indgik senere i et bryg ved årets bryggerfest.

  

Senere på dagen ankom vi til Thisted Bryghus. Et ikke særlig stort bryggeri, men til gengæld med stolte traditioner som er ført videre igennem flere generationer.

Venlige og humørfyldte mennesker, det må vi sige og spændende var det at følge maltens vej gennem det noget slidte bryggeri, til de gyldne dråber var klar til tapning. Det lykkedes da også viceoldermanden at få tiltusket sig en af de berømte lavasten, som indgår i flere af de bedste bryg.

 

Efter rundvisningen var tiden inde til at indtage et større måltid mad.

Til dette måltid smagte vi på alle deres forskellige bryg. OG DER ER  MANGE.

Hvor vi ved flere ølsmagninger nærmest er gået tørstige hjem, så var der her øl nok. Ja, der var vist ingen begrænsninger. Alle var da også enige om at vi sagtens kunne bruge et par timer mere i dette pragtfulde sted, men bussen ventede desværre.

Et par kasser øl blev dog skænket til hjemturen, hvilket var et godt alternativ til Bjarne Zimmers Slots øl. 

 

Busturen  i år den 17/4 går til et bryghus i Grenå med god mad…

  

23/5 Årets fest sammen med Ulstrup  Marina.

Sammen med Randers Vinhus, hvor ølanmelderen Henrik Søgård førte os vej igennem det herlige øl, India Pale Ale. Til øllet nød vi grillede ben med salat og tilbehør.

Til kaffen smagte vi på et par rigtige gode rom.

 

Et lignende arrangement er fastsat til den 29/5 i år..

 

4/7 Årets Sommerfest.

Efter grundig overvejelse besluttede vi os for at gentage succesen med afholdelse at sommerfest. Bryggerne havde forinden skruet 400L godt øl sammen så grundlaget

for en god fest var lagt i gode og kyndige hænder.

Irsk musik og kromandens gode ben skabte da også hurtig en god stemning.

Årets sommerfest blev igen et hit og tak til alle de frivillige som gav en hånd med. Det er jo klart, at uden frivillig hjælp fra andre en bestyrelsen er arrangementer af denne karakter ikke mulige.

 

27/9 Åbent Hus i bryggeriet.

Dagens tema var brygning af øl, som senere skulle anvendes som et indslag til årets kommende bryggerfest.

Vi havde bestemt at fremstille en stenøl med malt fra Dragsbæk Malteri samt en lavasten fra Bryggeriet i Thy. Dagen forløb fint med flere besøgende, som nød godt af det gode øl fra tappehanerne.

 

30/10 Årets bryggerfest.

Så kom endelig årets højdepunkt. Kåring af årets ølbrygger.

Dette års bundne opgave lød på byens bedste Brown Ale.

7 af bryggeriet bryggere havde meldt sig til og hvilket øl vi fik at smage. Der var kræset om detaljerne.

Gæsterne var da også oppe ved baren flere gange for at få en ekstra smagsprøve, inden vinderen blev fundet efter en nærvepirende afstemning.

Der var kun 2 stemmer mellem de 3 vindere.

1. Prian Pihl

2. Bjarne Zimmer

3. Kenneth Klausen

 

3 jomfrubrygger skulle også godkendes: Kim Frandsen, Anders Pedersen og Michael Moesgaard.

Næste års bundne opgave, som er bestemt til at være

en undergæret øl. Denne øltype øl gærer ved 9-13 grader, så det forlyder at bryggerne har brugt vinterkulden til at gøre sig klar til dette års bryggerkåring.

 

Efter kåringen gik turen til kromandens stegte flæsk med kartofler og persillesovs og

Denne ret var velvalgt af undertegnede – da det var 14 dage før kommunalvalget.

Til denne gode mad, nød vi resultatet af det bryg der blev fremstillet på vores åbent hus arrangement, hvor det der blev brugt  var malten og lavastenen fra vores bustur til bryggeriet i Thy.

 

5/12 Lions club på Ulstrup Slot

Lions havde bestemt sig til at prøve noget nyt ved års julemarked på Ulstrup Slot. 

Ernst havde  fremstillet et par fustager øl. Øllet blev da også taget godt imod, selv om vejret ikke indbød alt for meget til at stå ude i det fri for at nyde en tår øl.

 

 

*Der har været afholdt 2 whisky arrangementer.

 

Et i mine lokaler grundet dans på kroen – hvor Peder Vestergaard fra Århus kom og fortalt om de gyldne dråber før middagen og efter fik vi rom til kaffen. Undertegnede havde indkøbt de gyldne dråber til aftenen.

  

Det andet arrangement var medlemmer der kom deres favorit whisky og vores medlem Torben Møller fortalte lidt historie. Vi kom rundt i forskellige whiskyer – da Jens havde en japansk whisky med som hans indslag.

En god oksefilet blev serveret med efterfølgende kaffe og lagkage med først en rom så cognac for så at slutte af med en 1. klasses rom, som oldermanden havde medbragt.

 

Fremtidige arrangementer er som tidl. Nævnt en bustur den 17/4 til Grenå og den 29/5 ved Marinaen. Derudover går vi og pønser på en stor byfest – som jeg vil komme nærmere ind på under punktet evt.

 

Et whisky arrangement i efteråret er i støbeskeen. Så der skal nok blive arrangementer at gå til for medlemmerne.

 

Jeg vil gerne sige tak til bestyrelsen for det forgangne år – jeg syntes vi har arbejdet godt og hårdt for at vores medlemmer har kunnet nyde……..

 

Med disse ord vil jeg overlade beretningen til generalforsamlingen.

 

    

 

  4.     Finansforvalteren fremlægger regnskab til godkendelse.

 

Finansforvalterens beretning er gengivet i sin helhed herunder:

 

Medlemmer

  1. Medlemmer pr. 31. december 2009: 114 (91 ultimo 2008)
  2. Nye medlemmer i 2009: 28 (dvs. at kun 5 medlemmer har valgt at udtræde af foreningen i 2009)
  3. Nuværende medlemstal: Har gang i nr. 117

 

Fremlæggelse af regnskab 2009

Regnskabet er gengivet på bagsiden af dagsordenen (klik her).

 

Som det ses er regnskabet revideret af klubbens revisorer. Revisorerne har ikke haft nogen bemærkninger til regnskabet.

 

Ligesom sidste år er regnskabet for Gudenaadalens bryghus gengivet på regnskabets højre side. Dette skal vi ikke komme nærmere ind på. Det har kun interesse bryggeriets brugere, der får bryghusets regnskab revideret sammen med Klubbens regnskab.

 

I 2009 er vore ture og normale små-arrangementer nogenlunde i balance (Marinafest, Thisted tur og whiskysmagning) – et lille overskud på 800,- kr.

 

I sommeren 2009 stillede vi igen an med et arrangement i et telt på sportspladsen, som gav klubben et overskud på 6086,- kr hvoraf Gudenaadalens Bryghus, der havde lavet alt hjemmebrygget øl, fik 15% (931,- kr) til bryggeriets videre drift.

 

De sædvanlige omkostningstunge arrangementer (Øl-rally og Årsmøder) løb i 2009 op i udgifter på 19230,- kr. Til mad og drikke – herligt.

 

Vi har tegnet nye medlemsskaber i 2009 for 8400,- kr, og modtaget medlemskontingenter for ca. 22500,- kr.

 

Administrationsomkostningerne for vores lille herreklub er løbet op i 3486,- kr, med porto (1700,- kr) som den tungeste post.

 

Jeg vil lige hæfte et par bemærkninger til posten for udgifter til WEB side (837,-). Denne dækker over et par rykkergebyrer samt inkassogebyr (500,- kr) for en ubetalt regning p.g.a. manglende adresseændring. Bommert.

 

Alt i alt holder vi dog skindet på næsen grundet jeres fortsatte opbakning gennem 2009, og render ind i et overskud på 14.345,- kr.

 

Balance 2009

Som det fremgår af kapitalopgørelsen, havde klubben en egenkapital på 47184,- kr  ved udgangen af 2009 (mod 32.838,- kr i 2008).

 

Bestyrelsen har tidligere vedtaget retningslinje for kassebeholdningen:

 

Antal medlemmer x værdien af medlemsskab. Dvs. ultimo 2009 114x300kr = 34.200,- kr. Dette skal sikre råderum for ekstraordinære aktiviteter og minimal risiko. Kriteriet er overholdt!

 

Undeskudsgaranti 2010/2011

Bestyrelsen fastholder underskudsgaranti på 1000,- for hvert arrangement således:

 

Der gives tilskud til max. 4 arrangementer i øludvalgsregi pr. år, samt tilskud til max. 2 arrangementer i whiskyudvalgsregi pr. år, hvor der skal være mindst ca. 20 tilmeldte i øludvalgsregi og ca. 10 tilmeldte i whiskyudvalgsregi.

 

Medlemskort

Udsendes elektronisk til alle der har mail. Man skal selv printe medlemskortet og printe det ud.

Sendes med posten til alle der ikke har mail, men stadig som ”Jørgen Clevin model”.

 

Opdatere adresselister

Sluttelig vil jeg opfordre alle til at sende adresseændringer til bestyrelsen.

 

Finansforvalteren

 

    5.  Indkomne forslag. 

 

Ingen indkomne forslag

 

  6.     Fastsættelse af kontingent og medlemskab.

 

Kontingent 200 kr. og medlemskab 300 kr. blev godkendt.

 

 

  7.     Valg af oldermand.

 

Lars Storgaard genvalgt.

 

8.              Valg af øvrig bestyrelse samt 2 bestyrelsessuppleanter.

 

På valg: Ernst Klausen (modtager ikke genvalg)

            Jens H. Nielsen (modtager genvalg)

            Bjarne Zimmer (modtager genvalg)

 

Jens H. Nielsen og Bjarne Zimmer blev begge genvalgt.

 

Ernst Klausen udtrådte af bestyrelsen og valgt i stedet blev Steen Andersen, som sammen med Oldermanden var arkitekten til klubbens dannelse. Steen sad i bestyrelsen var starten, men har været ude et par år.

 

Johnny Jensen og Jens Lauritsen blev genvalgt som suppleanter.

 

  9.     Valg af 2 revisorer samt en revisorsuppleant.

           

          På valg: Henrik Kloborg

                      Niels Kjær.

 

Henrik Kloborg og Niels Kjær blev genvalgt.

Peter Andersen genvalgt som suppleant.

 

 

10.     Udpegning af medlemmer til Øludvalg og Whiskyudvalg (der skal være

          mindst 1 bestyrelsesmedlem i hvert udvalg).

 

           Nuværende Øludvalg: Ernst Klausen, Per Holm, Torben Markussen,

                                          Vagn Lang.

           Nuværende Whiskyudvalg: Carsten Juul, Jens Poulsen, Lars Storgaard,

                                                 Jens H. Nielsen, Steen Andersen.

 

I Øludvalget erstattes Ernst Klausen med Kenneth Klausen

 

Genvalg til hele Whiskyudvalget.

 

Oldermanden suspenderede herefter årsmødet for at give plads til dette års underholdende indslag.

 

Arrangementet var et foredrag af byrådsmedlem Kim Petersen Laurbjerg, som fortalte om ølfesten i Bayern – en tur Ulstrup Whisky- og Øllaug har barslet med at planlægge til oktober 2011, ligesom man planlægger en tur til whiskyens moderland Skotland.

 

Et meget inspirerende foredrag at høre på og hertil serveredes et par gode tyske Weissbier.

 

Årsmødet genoptages.

 

11.    Eventuelt.  

            Bestyrelsen ønskede at lodde stemningen hos medlemmerne om der var interesse for at

            der arbejdes videre med planerne om at skaffe overskud til, og planlægge

            længerevarende øl/whisky ture.

 

Overvejende flertal bakkede op om disse planer.

 

Årsmødet afsluttes af Henrik Kloborg som takkede for god ro og orden.

 

Så fik vi en rigtig lækker Winerschnitsel.

 

 

 

Masser af snak og hygge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi slutter med en god gang aspargessuppe.

 

 

Bestyrelsen takker for det store fremmøde til årsmødet det giver lidt benzin til motoren så

vi kan arbejde på nogle gode arrangementer i år til fordel for vore medlemmer.

 

Vel mødt.

 

Bestyrelsen

 

Årsregnskab 2009